Holdbare løsninger siden 1913

HAI Horsens er en virksomhed med rødder tilbage til 1913.

 

Horsens automatfabrik

Den horsensianske automatfabrikant Rikard Rohdemejer lagde kimen til dagens virksomhed, da han i starten af sidste århundrede begyndte at fornikle, forkrome og forsølve sine automaters håndtag og låger. Med overfladebehandlingen opnåede han, at automaterne så indbydende og sælgende ud – selv uden regelmæssig rengøring.

 

Anodisering siden 1950

Grundlaget for dagens virksomhed opstod, da Rikard Rohdemejers søn, John Rohdemejer, i 1949 begyndte at interessere sig for udvikling af anodiseringsmetoder. Han arbejdede sig hurtigt frem til brugbare resultater – og i 1950 startede HAI den egentlige produktion af anodisering.

 

Mere end 28 tilbygninger siden 1978

Fra 1978 og frem til 2009 stod sønnen Finn Rohdemejer, 3. generation af familien, for ledelsen og driften af HAI. Interessen for nye overfladebehandlinger og forbedrede produktionsmetoder fortsatte, og den stabile udvikling medførte ikke færre end 28 tilbygninger af virksomheden.

 

4. Generation fortsætter udviklingen

I dag er ledelsen overtaget af Jan Rohdemejer, 4. generation af familien, mens Finn Rohdemejer fortsætter som bestyrelsesformand i virksomheden. Jan Rohdemejer vil fortsætte udviklingen af virksomheden, så HAI forbliver den foretrukne leverandører inden for overfladebehandlinger af aluminium til kunder fra ind- og udland.

Richard Rohdemejer

John Rohdemejer

Finn Rohdemejer