Bliv klogere på Anodisering

Anodisering er en effektiv behandling, der anvendes, når der er særlige krav til aluminiummets korrosionsbestandighed og dekorative udseende. 

Yderligere info

Udover korrosionsbeskyttelse strækker anvendeligheden af anodiseret aluminium sig meget langt, hvilket har været tydeligt gennem de sidste år med mange nye og prominente bygninger, der udføres med aluminiumskonstruktioner og facader. Udviklingen har været med nye og spændende farver samt særligt udviklede metoder til at give en taktil oplevelse, når man kommer helt tæt på. 

Anodisering er én af de mest benyttede overfladebehandlinger af aluminiumsprofiler, og anvendes blandt andet for at skabe; øget korrosionsbestandighed, en smudsafvisende overflade, en dekorativ overflade eller en overflade med elektrisk isolerende belægning.  

Anodiserede overflader har en hel række af egenskaber, som hver især er interessante.   

Den åbenlyse egenskab er øget korrosionsbestandighed. Aluminiummet holder ganske enkelt bedre, når det er anodiseret. Desuden vil man ved en helt almindelig anodisering få en pæn og glat overflade, som er let at holde ren og som er afvisende over for smuds. Hertil kommer egenskaben at indfarve aluminiummet i et dekorativt øjemed, enten ved hjælp af organiske farver eller ved hjælp af elektrolytisk indfarvning. Anodisering er samtidig elektrisk isolerende. 

Anodiseringsprocessen forgår i et af vores mange proceskar med det formål at opbygge et oxidlag, som beskytter aluminium mod korrosion, mekanisk påvirkning og indtrængning af fremmedelementer.   
Anodiseringens beskyttende overfladelag vælges ud fra et ønske om korrosionsbestandighed, hårdhed og farveegenskaber. Anodiseringslaget er gennemsigtigt, så overfladen kan gives struktur eller indfarvning. 

Anodisering er i bund og grund en kraftigt styret oxidering af aluminiumsoverfladen, som gør, at der udvikles en gennemsigtig glasagtig overflade på aluminiummet bestående af tynde porer.  

Denne proces er ikke kun udadvendt, men det er en opbygning, der samtidigt trænger ind i aluminiummet, og derfor er anodisering en unik overfladebehandling, da det er materialet selv, der danner overfladen. 

Den beskyttende overflade bliver mere lysægte, tykkere og stærkere og Indtrykket af metal bevares. 

Overfladen får en smuk glans med dybde i farven, som gør overfladen interessant. 

HAI har mere end 65 års erfaring med overfladebehandling af aluminium, og med vores erfaring og ekspertise indenfor anodisering og anodiseringsteknikker er du sikret kompetent rådgivning og produkter af højeste kvalitet. Vores dygtige specialister står altid klar til at vurdere dit projekt, så vi i samarbejde kan finde den rigtige løsning og proces. På den måde ender du altid med at have et funktionsdygtigt produkt med det rigtige udseende.

Kompetent rådgivning

Den rigtige anodisering beskytter produktet optimalt, og er med til at sikre, at produktet lever op til forventningerne. Anodisering tilføjer en ekstra dimension til aluminium, og derfor er den valgte behandling med til at give produktet sin helt egen karakter. Aluminiumsproduktets formål, egenskaber og udseende har særlig betydning for valg af overfladebehandling. HAI benytter altid de teknikker, der er nødvendige for at opnå det bedste resultat.

Valg af anodisering

Metoden er en efterligning af aluminiummets naturlige beskyttelsesproces, men i processen hos HAI foregår oxideringen hurtigt, i rene omgivelser og fuldt kontrolleret. Det er denne proces der kaldes anodisering. Processen medfører, at den beskyttende overflade bliver mere lysægte, tykkere og stærkere. Når aluminium anodiseres, optimeres metallets beskyttelse, og det beskyttende lag er ca. 100 gange tykkere og derfor mere slidstærk sammenlignet med den naturlige proces. Samtidig er det korrosionsbestandig, smudsafvisende og elektrisk isolerende.

Anodiseringsprocessen

Anodiseringens lagtykkelse vælges ud fra et ønske om korrosionsbestandighed, hårdhed og farveegenskaber.

3 µm Beskyttelse ved bearbejdning
5 µm Indendørs uden funktionelt brug
10 µm Indendørs med funktionelt brug
HAI anbefaler min. 10 µm for indfarvning
15 µm Udendørs i lettere korrosionsmiljø
20 µm Udendørs i normalt korrosionsmiljø
25 µm Udendørs i svært korrosionsmiljø

µM AnBEFALING

HAI® anodiserer i henhold til ISO 7599/ Class AA5-25 og MIL-PRF-8625, Type II / Class 1 og 2

Standarder

Anodisering af aluminium styrker modstandsdygtigheden

Anodisering af aluminium er en proces, der forstærker aluminiummets korrosionsbestandighed og lysægthed. Det vil sige, at aluminiummet bliver mere modstandsdygtigt overfor korrosion, hvilket er betegnelsen for nedbrydningsprocessen i metaller, og mere holdbart mod solens lys og UV-stråler, hvilket også er med til at sikre, at anodiseret aluminium holder farven længere, selv når det udsættes for meget sollys.  

Når man overfladebehandler aluminium med anodisering, gøres aluminiummet mere holdbart og resistent overfor den naturlige nedbrydning og slid, der ellers sker af metaller, når de er i kontakt med ilt, vand, sol, og når de er udsat for andet naturligt slid. Derfor er det en fordel at tænke anodisering af aluminium og valg af overfladebehandling ind i dit projekt helt fra start.   

HAI har det største udvalg af overfladebehandlinger af aluminium i Nordeuropa, og vores dygtige specialister står altid klar til at hjælpe dig med at vælge den helt rigtige anodisering og overfladebehandling. Hos HAI samarbejder vi nemlig med vores kunder om at skabe unikke og varige løsninger indenfor anodisering af aluminium og anden overfladebehandling af aluminium, så vores produkter kan indgå naturligt i jeres projekter og modstå det slitage, det vil udsættes for i det færdige produkt. 

 

Den rigtige anodisering og overfladebehandling til den rigtige funktion 

Uden anodisering er aluminium et blødt metal, der let nedbrydes i naturen. Derfor er det vigtigt at bruge den rigtige anodisering, når aluminium skal indgå funktionelt i byggeri, elektronik eller design. Med den rigtige anodisering kan aluminium holde til langt mere slid, da det beskyttende lag er cirka 100 gange tykkere og derfor mere slidstærkt, efter aluminiummet er blevet anodiseret. Derudover sikrer overfladebehandlingen, at aluminiummet bliver både mere korrosionsbestandigt, smudsafvisende og elektrisk isolerende.  

Desuden forbedres og bevares aluminiummets struktur og udseende efter en anodiseringsbehandling, og da anodiseringslaget er gennemsigtigt, så kan overfladen indfarves eller gives struktur, så metallet får en anderledes og interessant fremtoning. Anodiseret aluminium får en overflade med en smuk glans og dybde i farven, som kan tilpasses til hvert enkelt projekt.   

Vores specialister og mange års erfaring indenfor anodisering og overfladebehandling af aluminium gør, at vi er de rigtige samarbejdspartnere på et projekt, hvor aluminium skal indgå som et funktionelt element eller et designelement. Derfor står vi til rådighed med hjælp og vejledning allerede fra starten af dit projekt.   

Samarbejdspartner på projekter med anodiseret aluminium

Der findes flere forskellige behandlingsprocesser og -muligheder, når man skal fremstille anodiseret aluminium. Derfor kan det være en fordel at have HAI med fra idé til færdigt produkt, når du skal arbejde med anodiseret aluminium.  

Anodiseringens lagtykkelse og overfladebehandlingen af aluminiummet vælges ud fra et ønske om korrosionsbestandighed, hårdhed og farveegenskaber. Det vil sige, at jo mere vi ved om det færdige produkts formål, og dermed hvilken form for slitage, det vil blive udsat for, jo bedre kan vi vejlede dig i vores forskellige behandlingsprocesser og sammen finde den rigtige overfladebehandling, så produktet holder sig flot og funktionelt så længe som muligt.   

Hos HAI Horsens kan vi også styre indfarvningen meget præcist i processen med at anodisere aluminium. Det sikrer et ensartet udseende hver gang, og det giver en masse designmæssige muligheder. Desuden har vi Nordeuropas største faciliteter indenfor anodisering. Vores fire karlinjer giver os mulighed for hurtigt og nemt at overfladebehandle store og lange aluminiumsemner.   

Opdaterede på den nyeste teknologi indenfor anodisering

Det færdige aluminiumsprodukts formål, egenskaber og udseende har særlig betydning for valg af overfladebehandling og anodisering. HAI benytter altid de teknikker, der er nødvendige for at opnå det bedste resultat.  

HAI er altid opdateret omkring den nyeste teknologi indenfor anodisering og overfladebehandling af aluminium, og vi er ikke bange for at komme med innovative løsningsforslag, der sikrer dig det helt rigtige slutprodukt.