Bliv klogere på hårdanodisering

Hårdanodisering er en effektiv behandling, der anvendes, når der er særlige krav til aluminiummets korrosionsbestandighed.

Yderligere info

Hårdanodisering er en speciel variant af anodisering, som opfylder industrielle krav inden for slidstyrke, densitet, hårdhed, friktion, elektrisk gennemslagsfeltstyrke og korrosionsbestandighed.   
Ud over industrielle standard behandlinger, tilbyder vi specifikke typer af hårdanodisering, hvor man har mulighed for at vælge mellem vores 3 typer; type 2000, type 6000 og type 7000. 

Ved hårdanodisering bliver aluminium behandlet i et af vores specielle proceskar med det formål at opbygge et oxidlag, som beskytter aluminium mod korrosion, mekanisk påvirkning, samt indtrængning af fremmedelementer.   
Ved hårdanodisering vil man afhængig legering og hårdhed få en lys brun til mørkegrå farve, som kan indfarves i sort. Standard hårdanodisering vil modsat traditionel anodisering give en mere ru overflade. 

Hårdanodisering er en speciel variant af anodisering, og hos HAI har vi styr på vores hårdanodiseringsprocesser. HAI har udstyret til at give den rigtige hårdhed. µm er ikke bare µm. Vi får med jævne mellemrum lavet hårdhedstest, så vi hele tiden sørger for, og vi kan dokumentere, at vi er førende på markedet. Alt efter legering og processen kan der ved 50 µm hårdanodisering frembringes en hårdhed på 300-500 HV (Vickers-hårdhed). Hårdanodisering anvendes blandt andet til cylindre, tandhjul, lejer, stempelstænger og koblingsskiver og indtrykket af metal bevares. 

Type 2000, µm 30-100 er den behandling, der skal vælges, hvis man gerne vil have, at Mill III standarder bliver opfyldt.

Der er høje krav til denne behandling, og vi er derfor nødt til at kende emnets fulde overflade præcis, for at kunne opfylde processen. Type 2000 kan bruges til alle legeringer, og er særlig god til kobber legeringer, da denne behandling opløser kobber hurtigere. Da det er en proces, der tager tid, giver det en mere ru overflade, og det ikke muligt at indfarve i andre farver end sort.

HAI® type 2000

Type 6000, µm 30 -75 er den behandling, der skal vælges, hvis man ønsker at farve sine emner, dog kun en organisk farve, da hårdanodisering giver et gråligt look. Type 6000 er ekstra god til hårdanodisering på 6000 legering, men kan også bruges til andre legeringer. Denne proces kræver ikke, at vi kender overfladeareal. Type 6000 behandling udbydes kun af HAI.

HAI® type 6000

Type 7000, µm 30-200 kan anodisere alle legeringer, og giver et glattere look. Type 7000 anbefales derfor til mere arkitektoniske emner. Denne behandling er også god til offshore, da den kan lave et tyk µm lag. En særlig evne ved denne behandling er, at man får en hård overflade. der ikke kræver forsegling.

HAI® type 7000

Al99/ 99,5

AlMn1 – AlMn1Mg0,5/1 – AlMnCu

AlMg1 – AlMg2,5 – AlMg3 – AlMg5

AlMgSi0,5/ 0,7/ 1

AlMg2Mn0,3/ 0,8

AlZnMgCu0,5/ 1,5

Mest velegnede legeringer

HAI hårdanodiserer efter ISO 10074, ISO 7599/ Class AA5-25 og Mil-PRF-8625 Type II og III/ Class 1/ Class 2, samt kundespecifikke standarder. Certifikater og rapporter af overfladetests fra vores eget laboratorium kan udarbejdes efter aftale.

Standarder

SEO tekster

Blæsning er en effektiv mekanisk forbehandling, der anvendes, når der er særlige krav til aluminiummets struktur eller mathed. Blæsning efterlader en pæn, ensartet og mat overflade samtidig med, behandlingen til en vis grad kan afhjælpe bearbejdningsoverflader, slibespor, træk- og varmestriber, som er synlige på det rå materiale. Dette skyldes ændringer i materialestrukturen, som opnår den mere uniforme overflade og med et mat udtryk inden videre behandling.​

​HAI tilbyder flere forskellige blæsemedier med forskellig grovhed i strukturen til at give den ensformige overflade en brudt struktur.

Vi har forskellige varianter af blæsemidler, hvor man alt efter det ønskede resultat, kan vælge mellem; glasperler, ædelkorund, rustfri stålkugler, rustfri stål grit og blandingsblæsemiddel.

SEO tekster

Vi har et blæsemiddel som passer til dit behov uanset applikation eller komponentens fysiske karakteristika.

Behandlingen foregår i en lukket kabine, hvor vores operatører blæser fine korn af glas mod aluminiumsemnerne. Herved opnår man en ensartet overflade og en flot finish på hele emnet. ​

​Blæsning er en forbehandlingsproces, der kan sidestilles med andre mekaniske forbehandlinger som slibning, børstning og polering. ​

​​HAI kan glasblæse profiler op til 8 meter i et gennemløbsanlæg og tilbyder økonomisk fordelagtig glasblæsning i helautomatiske anlæg.